fredag den 5. juli 2013

4 års fødselsdag og kage!

En klapvogn er en super kagetransporter ;-)

Min lillebitte dreng blev en stor dreng på 4 år i går og vi havde en mægtig hyggelig dag!
Han havde kun ønsket sig en "ødelæggermaskine" som kunne smadre alt og så lave det om til kage, men jeg vidste ikke lige hvor jeg skulle finde sådan en, så det var heldigt at han blev glad for et løbehjul ;-)
Familien kommer først i dag, men vi var nede i børnehaven og fejre fødselsdag og de skulle selvfølgelig have en kage. Silas er blevet helt tosset med LEGOs Ninjago serie så temaet var nemt.




Silas fik også en KÆMPE vandpistol, som er batteridrevet, så han ikke behøver at lade den! Den er simpelthen vild! Så dagen blev afsluttet med en heftig vandkamp på legepladsen med hans gode ven og i kampens hede kom de kun til at skyde én forbipasserende dame i hovedet... ups.


Nu vil jeg gå i køkkenet og forberede kagen til familien - de bliver forsøgskaniner i mit bryllupskageprojekt

tirsdag den 2. juli 2013

Lever og bager stadig!

Pyhh! Det er lige gået op for mig at det er en hel måned siden jeg sidst lavede et indlæg! Det må der laves om på! Det har bare været vigtigere at hygge med familien og få jord under neglene end at opdatere herinde ;-)
For tiden er jeg ved at eksperimentere med nogle opskrifter da jeg skal bage kagen til min svigerindes bryllup i Norge om en uges tid. Jeg har næsten fundet frem til den perfekte kombination, men skal liiige prøve en justering. Det er hårdt at skulle spise alle de prøvekager ;-)





Det er en kombination af hindbær og lakrids, hvilket jeg ELSKER! Jeg deler gerne opskriften når jeg finder frem til den endelige.

På fredag fylder Silas 4 år og så skal der naturligvis også laves kage :-)

Rigtig god regnvejrs tirsdag!